Om Indvirk
Indvirk drives af Morten Nielsen, projekt- og programleder med mere end 25 års erfaring fra private virksomheder, internationale organisationer og rådgivning.

Min styrke er, at jeg har arbejdet indefra i mange af de funktioner, sektorer og problemstillinger, jeg i dag rådgiver om og hjælper med at skabe fremdrift i. Det giver mig en praktisk forståelse af, hvordan organisationer fungerer, hvad der driver beslutninger, og hvor projekter typisk har brug for hjælp.
Jeg bliver typisk bragt ind, når et projekt involverer flere funktioner, mange interessenter og behov for struktur, governance og tydelig fremdrift. Jeg arbejder med at omsætte strategi til handling, skabe overblik i komplekse forløb og understøtte ledere, projektledere og teams i situationer, hvor opgaven er vigtig, men vanskelig at få greb om.
Min erfaring fra tidligere ansættelser går på tværs af ESG og bæredygtighed, salg, marketing, public affairs, HR, corporate communications og forretningsudvikling — og på tværs af virksomheder og organisationer som Carlsberg Group, Bacardi-Martini, Sustainia, IFHP, JohnsonDiversey og Unilever.
Jeg arbejder både som projekt- og programleder, interim ressource og sparringspartner. Jeg er vant til hurtigt at træde ind i nye opgaver, skabe overblik, samle interessenter og bidrage til konkret fremdrift uden lang onboarding.
Når en opgave kræver yderligere ekspertise, kan jeg også hjælpe med at finde relevante rådgivere eller specialister gennem mit professionelle netværk.